DET MAN SIGER

Publikum på scenen

Til DET MAN SIGER inviterer vi publikum på scenen. Med udgangspunkt i et fælles tema deler publikum personlige historier med hinanden.

Men hvorfor?

Når vi lytter til andres fortællinger bliver vores opfattelse af verden udfordret. Gennem andres perspektiv må vi forholde os til, om vi kan lide det, vi hører, eller om vi ville opfatter oplevelsen på en helt anden måde. Samtidig spejler vi os i fortællerens ildrøde kinder og nervøse åndedræt – det motiverer os til at anerkende og bakke op om fortælleren. Dét er, hvad DET MAN SIGER bygger på.

Den kunstneriske ramme

Aftenen bindes sammen af en vært, der både guider og udfordrer alle i publikum til at deltage i samtalen - hvad end det er på scenen eller gennem små interaktive lege undervejs. DET MAN SIGER er en sjov og stemningsfuld aften, som sætter fokus på fællesskab og dialog!

DET MAN SIGER afvikles på forskellige scener. Er du nysgerrig på eller vil du høre eller genhøre tidligere fortællinger, kan du finde dem på vores podcast.

VINK KBH - kulturblog:

"Alle på scenen er gode til at fortælle. Alle fortæller på deres egen særprægede facon. Nogle laver store, vilde fagter og vælter nærmest ned bag scenen, mens andre næsten står stille og fortæller roligt. Det lille lokale bliver hen ad aftenen mindre og mindre i takt med, at afstanden mellem folk forsvinder. Intimiteten vokser. Og den er på sit højeste, da vi alle forlader vores sæder omkring kl.22, mens vi alle snakker på kryds og tværs. Nu kender vi hinanden. Vi deler noget helt særligt."

Det man siger i andre sammenhænge

HØRT benytter desuden konceptet når organisationer og aktører ønsker øget fokus, engagement og vidensdeling om netop deres sag. Læs f. eks. om Ventilens "En aften om ensomhed" her.


Klik på plakaterne & Læs mere om tidligere Det Man siger-aftener

Tema om FREMTIDEN

Tema om FREMTIDEN

Tema om KROPPEN

Tema om KROPPEN

Tema om KRIMIEN

Tema om KRIMIEN

Tema om KVINDEN

Tema om KVINDEN

Tema om FAMILIEN

Tema om FAMILIEN

Tema om DYRET

Tema om DYRET